Børnehuset Støberigades børnehave søger uddannet personale - Københavns Kommune

Description : Børnehuset Støberigades børnehave søger uddannet personale . Company : Københavns Kommune . Location : København, Denmark

Dette jobtilbud er ikke tilgængeligt i dit land.

Står du med fødderne solidt plantet i din faglighed, og er du til gode normeringer og en fast struktur for det pædagogiske arbejde, eller er du forholdsvis nyuddannet?

Så kan vi tilbyde en spændende stilling, hvor du skal være med til implementere en fast struktur for det pædagogiske arbejde.

I Børnehuset Støberigade børnehave er vi i gang med processen, så vi bliver et mere samlet børnehaveteam, hvor vi i højere grad kan supplere og hjælpe hinanden.

Denne proces får du mulighed for at få indflydelse på og være en del af.

Ved at være fælles om både aktiviteter, sparring, refleksioner mm, opnår vi et endnu tættere samarbejde, hvor alles ressourcer og kompetencer kommer i spil til gavn for børnene.

Om dig

  • Du er uddannet pædagog / PAU med interesse for børnehavebørn. Det er en fordel, hvis du har en del erfaring og det er vigtig, at du står stærkt i din faglighed og er nysgerrig på og optaget af den bedste praksis for børnene.
  • Det er vigtigt, at du motiveres af og kan se dig selv arbejde selvstændigt og i teams samt i mindre grupper.
  • Du er optaget af god kommunikation både kollegialt og i forældresamarbejdet.
  • Du har en anerkendende og positiv tilgang til børnene, er i børnehøjde og kan tage udgangspunkt i det enkelte barn.
  • Du kan dokumentere, evaluere og reflektere over din pædagogiske praksis samt arbejde med små børnegrupper.

Vi søger dig, der har lyst til at blive en del af vores arbejdsfællesskab, og dig, der ligesom os er udviklingsorienterede og kan tage ansvar for den arbejdsplads, du er en del af.

Har du særlige interesser og lyst til at fordybe dig i noget særligt, som fx praktikvejledning, motorik eller noget tredje, så er der også plads til det.

Vi kan tilbyde dig

I Børnehuset Støberigade har fokus på det gode arbejdsmiljø, arbejdsfællesskabet og nærværende ledelse.

Igennem de sidst år har arbejdsfællesskabet haft stor betydning for alt, hvad der arbejdets med, og der tænkes og handles ud fra vi .

Vi er et fælles hus, fælles team og alle skal have ejerskab og tage ansvar.

Vi har fokus på medarbejder- / børnetrivsel, hvor det er forventeligt, at du er aktiv bidragende til at få den bedste dag for alle.

Vi er også en uddannelsesinstitution. Vi har en del studerende, elever og praktikanter, som er udover normeringen. Det betyder også, at vi er blevet rigtig gode til at tage imod nye kollegaer.

Vi vil også sørge for at sætte dig godt ind i dine nye opgaver. Du vil blive introduceret for vores pædagogiske redskaber og materialer;

heriblandt Sprogtrappen, SMTTE og TOPI (Tidlig opsporing og indsats).

Om Børnehuset Støberigade

Børnehuset Støberigade er en integreret 0-6 års institution med 36 vuggestuebørn, 44 børnehavebørn og 56 børnehavebørn i vores udflytterbørnehave Skovbo.

Vi har mange børn og familier med forskellige kulturelle baggrunde, og mange af dem kommer fra ressourcestærke hjem. Vi har et tæt forældresamarbejde og partnerskab, hvor vi sætter pris på at vores kommunikation er gennemsigtig, og hvor intet fejes under gulvtæppet.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Karina Petersson på 2374 4854, Hvis du vil hilse på os og se huset så kontakt Karina.

Stillingen er op til 37 timer ugentligt, og vi håber, du kan starte den 1. december 2023 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.

Som led i ansættelsesprocesssen vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.

Søg via linket senest mandag den 20. november 2023

Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.