Digital studentermedhjælper til IT-samarbejde med regionens hospitaler og centre - Koncerncentre

Description : Digital studentermedhjælper til IT-samarbejde med regionens hospitaler og centre . Company : Koncerncentre . Location : Hellerup, Capital Region

Dette jobtilbud er ikke tilgængeligt i dit land.

En betydelig del af Region Hovedstadens systemer og software forvaltes lokalt på regionens hospitaler og centre. Det betyder, at de selv har ansvaret for mange af deres systemer, men de benytter samtidig services, som vores IT-center (CIMT) leverer.

I vores forholdsvist nyoprettede afdeling, som lige har haft 1-års jubilæum, sikrer vi et velfungerende samspil mellem hospitalerne og vores IT-center.

Og her har vi brug for din hjælp!

Hvem er vi?

Vi er som beskrevet ovenfor en forholdsvist nyoprettet afdeling, hvorfor arbejdet ikke er synderligt præget af fastlåste rutiner og arbejdsgange.

Du vil med andre ord have mulighed for at sætte dit eget præg. Vi arbejder meget på intuition, er fleksible, og bruger hinanden intensivt til sparring og videndeling.

Teamet, du vil blive ansat i, er en lille tværfaglig gruppe bestående af erfarne og nyuddannede akademikere og teknikere.

Vi understøtter regionens 18 organisationer med deres lokalforvaltede systemer, hvilket betyder, at du blandt andet skal være med til :

  • kvalificering af systemoverblik til hospitalerne og vores centre
  • oprydning i vores centrale systemdatabase
  • håndtering af ønsker til nye systemer og software.

Dine arbejdsopgaver vil kræve, at du indgår i dialog med de læger, sygeplejersker og andre fagpersoner, som ønsker nye systemer, samt rækker ud til de fleste kollegaer i vores center for at få hjælp til drift og implementering af gamle og nye systemer.

De er eksperter på hvert deres felt, og det er således et perfekt udgangspunkt for at udvide dit IT-faglige netværk og opbygge en generel forståelse for IT på tværs af fagområder.

Vi er samtidig et team med et fladt hierarki, og du bliver inddraget i arbejdet på lige fod med dine kollegaer.

Hvem er du?

Vi søger en intuitiv og nysgerrig studentermedhjælper, som hurtigt kan træde ind i vores daglige drift og tage fra på den brede portefølje af opgaver, som vi håndterer på vegne af regionens hospitaler og centre.

Her har vi ansvaret for at drive en overordnet sagsproces, hvor flere aktører skal på banen, hvorfor det er en stor fordel at have en analytisk og struktureret tilgang til arbejdsopgaverne.

Derudover er det en fordel, hvis du besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner samt en vis mængde gåpåmod, da du vil komme i kontakt med en bred vifte af fagligheder , jurister, administratorer og specialister.

Allervigtigst er det, at du har lyst til at lære nyt og er åben for at løse de forskellige typer af opgaver, som vi på daglig basis modtager.

Vi forestiller os, at du kan se værdien i at arbejde hos os som et udgangspunkt for at afprøve din faglighed i praksis og ruste dig til et godt job på den anden side af din færdiguddannelse.

Ansættelsesforhold

Arbejdstiden er 15 timer pr. uge med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. Arbejdsstedet er Borgervænget 5, 2100 København Ø.

Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst.

Forventet tiltrædelse er 1. december 2023 eller 1. januar 2024.