Laborantpraktikant, Arla Innovation Center - Aarhus - Arla Foods amba

Description : Laborantpraktikant, Arla Innovation Center - Aarhus . Company : Arla Foods amba . Location : Aarhus N, DK

Dette jobtilbud er ikke tilgængeligt i dit land.

Vi søger en engageret laboran praktikant til vores kemiske og fysiske laboratorier på Arlas Innovationscenter i Agro Food Park, Aarhus N pr. 15. august 2024.

På Innovationscenteret arbejder vi med forskning og produktudvikling for Arla globalt set. Ydermere er vi sparringspartner for vores produktionssteder på diverse opgaver.

Vi har vores eget pilotmejeri, applikationstest set up, sensoriske panel samt fysiske, kemiske og mikrobiologiske laboratorier.

Vi arbejder både med langsigtede projekter og akutte ad hoc-opgaver, hvorfor vi ofte har en afvekslende arbejdsuge og arbejder med stor fleksibilitet.

Vi arbejder 140 kollegaer på Innovationscenteret i et internationalt miljø med flere end 22 forskellige nationaliteter.

Om praktikperioden

Som praktikant vil du indgå i vores team bestående af 9 laboranter, 1 laborantpraktikant og 14 akademikere. I teamet er vores arbejde fokuseret omkring både kemiske og fysiske analyser af vores produkter.

  • I kemiteamet arbejder vi primært med kromatografiske metoder såsom LC, LCMS, GCMS og IC, til at følge og forklare ændringer i produkternes kemiske sammensætning herunder mineral, protein, kulhydrat og aroma analyser.
  • I fysikteamet arbejder vi med reologiske metoder til analyse af viskositet og tekstur, lysspredning til at beskrive forskellige fysiske parametre og fysisk stabilitet af vores produkter.

Vi bruger derudover forskellige mikroskopiteknikker til at visualisere og kvantificere mikro- og makrostruktur.

Du vil blive oplært i mange af disse metoder og i samarbejde med dine kollegaer sikrer, at kvaliteten af vores analyser altid lever op til vores standarder og dokumenteres.

I det hele taget kan du se frem til en spændende hverdag, der byder på forskellige faglige udfordringer.

  • Arbejdstiden er 37 timer om ugen fordelt på hverdage mellem 7-17.
  • Vi tilbyder dig en spændende praktikperiode, som giver dig et godt indblik i en af Danmarks største virksomheder, samt en del af laborantjobbets mange facetter
  • Vi har en afslappet, åben og ærlig omgangstone. Vi prioriterer arbejdsmiljøet meget højt, har en høj grad af frihed under ansvar og tager hånd om hinanden i alle situationer

Hvem er du?

  • Du har flair for IT, og gerne solid erfaring med Microsoft Office
  • Du er en holdspiller med stort gåpåmod og godt humør, men du formår også at arbejde selvstændigt og hjælper med at løse afdelingens opgaver til tiden selv i pressede situationer
  • Du har en høj grad af fleksibilitet, og er parat til at omstille dig, da forskning og udvikling ofte giver nye interessante resultater som, bør prioriteres og re-prioriteres.
  • Engelsk falder dig naturligt i både skrift og tale

For dig er det en selvfølge og helt naturligt, at du udfører dit arbejde omhyggeligt og med stor fokus på kvalitet, sikkerhed og ansvarlighed.

Vi forventer, at du har afsluttet skoledelen af laboratorieuddannelsen pr. 31. juli 2024, og skal i gang med den 1-årige praktik i virksomhedsdelen.

Ansøgning og kontakt

Hvis du gerne vil søge denne stilling, bedes du sende din ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler, men du kan forvente længere svar tider på din ansøgning grundet ferie.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte teamleder Betina Mikkelsen tlf. 28253323 eller teamleder Jan Breinholt Carlsen tlf. 87466625

We have a purpose for Good

At Arla, we strive to unlock the highest potential in each other while working together to create a sustainable future of dairy.

We call it Stronger People Stronger Planet and it is deeply anchored in our organisation and founded on our commitment to respecting human rights, increasing access to healthy dairy nutrition, inspiring good food habits, and improving the environment for future generations.

In order to succeed we need to hire people with a sustainable mindset.