Lægesekretær/Sundhedsadministrativ Koordinator til Ortopædkirurgisk Ambulatorium, hvor læring og trivsel er i højsæde - Bispebjerg Hospital

Description : Lægesekretær/Sundhedsadministrativ Koordinator til Ortopædkirurgisk Ambulatorium, hvor læring og trivsel er i højsæde . Company : Bispebjerg Hospital . Location : Hellerup, Capital Region

Dette jobtilbud er ikke tilgængeligt i dit land.

Søger du afveksling i hverdagen, og er du god til at prioritere opgaverne i et samspil med dine kolleger, så leder Ortopædkirurgisk Afdeling, BFH efter dig, og vi glæder os til at modtage din ansøgninger.

Vi søger en positiv og konstruktiv kollega, som har erfaring i SP og som har lyst til at være en del af et dygtigt sekretærteam i M-amb, hvor vi har travlt men altid tid til nærvær.

Stillingerne (altså 2) er på min. 35-37 timer og er ledige fra 01.02.24 eller før.

Som lægesekretær hos os får du mulighed for at bruge din erfaring og faglige kompetencer i en alsidig hverdag. Du er med i alle administrative processer fra henvisningen indløber, til patienten afsluttes i afdelingen.

Det betyder, at arbejdsopgaverne er mange, lige fra modtagelse af patienter i receptionen, indkaldelse af nyhenviste patienter, afrunding og koordinering af patienternes ambulante besøg samt besvarelse af telefonopkald og mails.

Vores SP-team sørger for, at alle arbejdsgangene er dokumenteret så opgaverne løses korrekt fra starten og i overensstemmelse med patientflowet.

Du får selvfølgelig din egen plads - men opgaverne kører i rul, så hver uge skifter arbejdsfunktionerne. På den måde sørger vi for, at samtlige sekretærer (12) kan bestride alle opgaver samtidig med, at vi får en varieret hverdag.

Du vil få grundig oplæring og du vil blive tilknyttet en mentor i den første tid, så du altid ved, hvem der kan hjælpe dig videre.

Specialekendskab er en fordel men ikke et must bare du har lysten og evnen til at lære nyt.

Vi har et stærkt fokus på et positivt arbejdsmiljø og samarbejde.

Vi tilbyder :

  • Et professionelt arbejdsmiljø med dedikerede kolleger
  • Muligheder for faglig og personlig udvikling samt deltagelse i kurser
  • Chancen for at bidrage til en spændende og vigtig del af sundhedssektoren
  • Ugentlige fællesmøder, hvor alle stemmer er vigtige

Vi søger en kollega, der :

  • Er omstillingsparat og mødestabil
  • Tager medansvar for at sikre effektiv opgaveafvikling i afdelingen
  • Vægter korrekt dokumentation og er ivrig efter at søge hjælp, hvis nødvendigt
  • Har erfaring med brugen af Sundhedsplatformen
  • Er positiv og villig til at bidrage positivt til teamet

Om afdelingen

Ortopædkirurgisk Afdeling som helhed, består af 3 stationære sengeafsnit, herunder et kombineret elektivt- og sammedagskirurgisk sengeafsnit, en operationsgang, 2 ambulatorier og en selvstændig idrætsmedicinsk funktion.

Der er 300 ansatte, herunder 85 læger og 30 sekretærer.

Løn og ansættelsesforhold

Følger gældende overenskomst vedr. løn- og arbejdsforhold for lægesekretærer indgået mellem HK og Region Hovedstaden.