Studentermedhjælper til ledelsesrapportering - Sparekassen Sjælland-Fyn

Description : Studentermedhjælper til ledelsesrapportering . Company : Sparekassen Sjælland-Fyn . Location : Denmark

Vil du arbejde med rapportering til vores direktion og bestyrelse? Og er du god til at finde frem til de væsentligste konklusioner i en større mængde data?

Så er jobbet som studentermedhjælper i Sparekassen Sjælland-Fyns Kreditafdeling måske noget for dig.

Vi søger en studerende, som læser på sidste år af en bacheloruddannelse eller på første år af en kandidatuddannelse inden for økonomi / finans, stud.

merc, stud. polit eller lignende.

I denne nyoprettede stilling vil du, i tæt samarbejde med kreditdirektøren og andre ledende medarbejdere i kreditafdelingen, deltage i udarbejdelsen af diverse rapporteringer på kreditområdet både til vores filialer, direktionen og bestyrelsen.

Du skal i denne proces kunne analysere økonomisk information og skriftligt kunne formidle væsentlige konklusioner og placere sparekassen i det aktuelle risikobillede, som sparekassen befinder sig i.

Du får naturligvis en grundig oplæring og sparring undervejs.

Vi leder efter dig, som :

  • Er i gang med en videregående økonomisk uddannelse, og som interesserer sig for den finansielle sektor
  • er omhyggelig, pligtopfyldende og mødestabil
  • har god sans for detaljer og fokus på at overholde deadlines
  • har et højt fagligt niveau og mod på udfordringer
  • kan arbejde selvstændigt
  • kan omsætte økonomiske data og information til brugbar og relevant viden i kontekst af sparekassen
  • har flair for IT.

Vil du være en del af holdet?

Som studentermedhjælper i sparekassens Kreditafdeling bliver du en del af vores dedikerede og fagligt dygtige team på 16 medarbejdere og 2 studentermedhjælpere.

Vi har et uformelt arbejdsmiljø med godt humør, hvor vi løfter i flok og sparrer med hinanden. Vi er organiseret i 3 grupper, som hver især varetager specialiserede opgaver og understøtter sparekassens største forretningsområde - kreditformidling.

Grupperne er kendetegnet ved høj faglig viden og indsigt, hvor også det regulatoriske område for kreditgivning er forankret.

Vi har en fordomsfri omgangstone.

Stillingen er på 15-20 timer ugentligt, som vi selvfølgelig tilrettelægger, så det passer med dit studie, eksamener og afdelingens behov.

Vi er dog åbne for, hvis du i ferieperioder eller i forbindelse med et sabbatår ønsker at arbejde flere timer i en periode.

Arbejdet foregår i sparekassens hovedsæde i Holbæk, lige ved havnefronten med udsigt udover Isefjorden på Isefjords Alle 5, 4300 Holbæk, hvor vi i øvrigt også byder på en god frokostordning.

Der vil være mulighed for hjemmearbejde ved behov.

Er du interesseret?

Vi gennemfører løbende samtaler, så send derfor gerne din ansøgning, CV samt andre relevante dokumenter allerede i dag og senest den 31.

maj 2023 . Så snart vi finder det rette match, lukker vi for ansøgninger.

Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte kreditdirektør Lars Mikkelsen på tlf. 5948 2287.

Det lokale, samfundsansvarlige alternativ

Sparekassen Sjælland-Fyn driver et bredt filialnet på Sjælland og Fyn og beskæftiger over 550 medarbejdere. Vores vision er at være det markedsledende lokale og digitale alternativ til de landsdækkende banker.

Vi går ikke på kompromis med en sund, solid og stabil drift og en markedskonform indtjening, der er sammenlignelig med andre pengeinstitutter i vores størrelse.

Vi er dog overbeviste om, at der er behov for et stærkt lokalt og regionalt pengeinstitut med en forretningsmodel, der er kendetegnet ved mere end det, der kan sættes to streger under i et regneark.

Derfor sætter vi samfundsansvar og kundernes økonomiske tryghed højere end den sidste indtjeningskrone.